Gå til hovedindhold

Tilbud til ældre i Hedensted Kommune

Vil du gerne finde et fællesskab, der passer til dig og din situation?

Det kan være, du er flyttet, er syg eller lige har mistet en ægtefælle eller god ven? Det kan også være du bare er interesseret i at være med i flere eller nye fællesskaber.

Frivillige der spiller ludo

Indhold

    I Hedensted Kommune har vi har et bredt udbud af forskelligartede aktiviteter i meningsfulde fællesskaber for dig, som er 65+, pensionist, førtidspensionist eller efterlønsmodtager og bor i egen bolig. 

    Her på siden kan du finde mere information om, hvilke aktiviteter der tilbydes samt en oversigt over foreninger, der tilbyder eller støtter op om aktiviteter for ældre i Hedensted Kommune.

    Aktiviteter og foreninger

    Åbne Aktiviteter er for dig, som gerne vil deltage i aktiviteter sammen med andre.

    Vi har et bredt udbud af forskelligartede aktiviteter i meningsfulde fællesskaber for dig, som er 65+, pensionist, førtidspensionist eller efterlønsmodtager og bor i egen bolig. Aktiviteterne er tilgængelige for alle, som er selvhjulpne i det omfang, den pågældende aktivitet kræver det.

    Aktiviteterne er drevet af frivillige tovholdere med støtte fra kommunale aktivitetsmedarbejdere.

    Eksempler på aktiviteter:

    • Café 65
    • Træværksted
    • Knipling
    • Strikkehold
    • Whist
    • Pc-hjælp
    • Stolegymnastik
    • Og meget mere…

    Er du nysgerrig på, hvad der er af aktiviteter nær dig, er du meget velkommen til at kontakte en aktivitetsmedarbejder på telefonnummer
    51 72 38 33 eller mail: aabneaktiviteter@hedensted.dk

    Savner du en bestemt aktivitet i dit nærområde? Så hører vi meget gerne fra dig. Vi er altid åbne for at starte nye aktiviteter op.

    Her kan du finde forskellige foreninger, som selv tilbyder eller støtter op om aktiviteter for ældre i Hedensted Kommune. Og hvor du kan hygge dig sammen med andre ældre om fælles interesser, hobbyer eller andet.

    Relateret indhold