Gå til hovedindhold

Kulturstrategi og kulturforum

Hedensted Kommunes Kulturstrategi skal være med til at forme kulturlivet i Hedensted Kommune. Til glæde og gavn for borgere, foreninger, institutioner og kulturaktører

Børn i rundkreds omkring kunstværk

Indhold

    Kulturstrategien skal understøtte og skabe retning for det fremadrettede arbejde som politikere, forvaltningen, kulturinstitutionerne samt de professionelle og frivillige kulturaktører udfører for at gøre kulturoplevelser til en dannende, fællesskabende, berigende og naturlig del af alle borgeres hverdag i Hedensted Kommune. Kulturstrategien skal skabe en fælles, bred og meningsfuld ramme om udviklingen af kulturen i hele Hedensted Kommune.

    Strategien skal samtidig danne en tydelig platform for beslutninger og prioriteringer og medvirke til at skabe forpligtende fællesskaber omkring kulturen blandt kommunens mange kulturaktører og med lokale, regionale og nationale samarbejdspartnere.

    Kulturstrategien er et resultatet af en længere proces, hvor politikere, kulturaktører og repræsentanter for kulturinstitutioner samt kulturelle foreninger har bidraget med idéer, viden og input.

    Her kan du læse Hedensted Kommunes kulturstrategi

    Kulturforum Hedensted

    Et af de tiltag som er udsprunget fra Kulturstrategien er Kulturforum Hedensted. Kulturaktiviteter rummer mange muligheder for at udvikle den kommunale opgaveløsning. Det kan være i forhold til læring, sundhedsfremme eller gennem kommunens kulturelle institutioner: Kulturskolen, Pensionisthøjskolen eller Folkebiblioteket. Ligeledes er der dele af eksisterende politikker for eksempel sundhedspolitikken, børne- og skolepolitikker, bosætningsstrategien, biblioteksstrategien, museumspolitikken, ungestrategien og kommunalbestyrelsens strategi, hvor kulturaktiviteter kan tilbyde nye løsninger på fremtidens udfordringer. Derfor er Kulturforum Hedensteds opgave så vigtigt. Forummet skal have kulturen og kulturlivet for øje i udviklingen af både nye og eksisterende tiltag. 

    Kulturforum består af repræsentanter fra alle kommunens kerneområder og det forankres på direktørniveau. Kulturforum ledes af en chef eller leder, som vælges blandt de faste deltagere i Kulturforum Hedensted. Her er et særligt ansvar for at sætte retning, koordinere og skabe fremdrift inden for de særlige fokusområder i kulturstrategien. Parterne udarbejder i fællesskab et kommissorium, som godkendes af kommunens direktionen.

    Formålet med Kulturforum Hedensted er:

    1. At forankre og udvikle eksisterende tiltag fagligt.
    2. At undersøge hvordan kulturelle aktiviteter smidigt og effektivt kan bidrage til den kommunale opgaveløsning.
    3. At iværksætte forsøgsvis udvikling eller samarbejde omkring nye tiltag.
    4. At bidrage til den politiske betjening på relevante områder i den kommunale organisation.
    5. At bidrage til synliggørelse af kulturelle tiltag i Hedensted Kommune for eksempel via den kulturelle årsrapport som udarbejdes årlig.

    Kulturstrategiens handlingskatalog

    Kulturstrategien arbejder også med et dynamisk handlingskatalog, som skal bidrage med at synliggøre de kulturelle tiltag som søsættes hvert år. Kataloget skal udvikles løbende og kan indeholde alt fra strategiske udviklingsprojekter, til arrangementer og til undervisningsforløb. Alle handlingerne skal bare have det formål at fremme de kulturelle fællesskaber og give Hedensted Kommunes borgere et naturligt møde med kulturen.