Gå til hovedindhold

Seniorrådsvalg 2021

Den 7. december 2021 var der valg til Seniorrådet i Hedensted Kommune.

Indhold

    Den 7. december 2021 var der valg til Seniorrådet i Hedensted Kommune for perioden 1. januar 2022 til 31. december 2025.

    Valget holdes som brevstemmevalg, dvs. at der sendes en stemmeseddel og svarkuvert hjem til alle vælgere primo november.

    Stemmesedlen skal udfyldes og lægges i returkuverten, som kan sendes med posten senest den 26. november eller afleveres i Borgerservice, på plejehjem eller biblioteker i Hedensted Kommune.

    I Hedensted Kommune kan du også aflevere stemmesedlen til Seniorrådsvalget på valgstederne til Kommunal- og Regionsrådsvalget den 16. november 2021.

    Om Seniorrådet

    Seniorrådet er bindeled mellem de ældre borgere og politikerne.

    Seniorrådet er Hedensted Kommunes overordnede ældrepolitiske råd, som er bindeleddet mellem de ældre borgere og politikerne. Seniorrådet skal høres i alle sager, der vedrører ældreområdet. Det kan f.eks. være budgetter, pleje- og aktivitetscentre, boliger, træning, bustrafik, hjemmehjælp og miljøforhold.

    Til Seniorrådet blev der valgt 9 medlemmer og nogle suppleanter. Seniorrådet vælges for en 4-årig periode, denne gang fra den 1. januar 2022 – 31. december 2025.