Gå til hovedindhold

Nyheder - 5 videoer

Nyheder - 5 videoer

Indhold

    Sortering gør en forskel – Se hvordan dit affald sorteres

    Hver gang vi kan genanvende en affaldstype, sparer vi på et råstof. Og jo flere gange vi kan genbruge det samme materiale, jo færre jomfruelige råstoffer, bruger vi.

    I denne video, kan du se, hvordan vi sorterer alt dit affald.

    Se videoen: Sortering gør en forskel


    Sortering af pap/papir, metal, plast, mad og drikkekartoner

    Når vi modtager pap og papir, sorterer vi den del af papiret, der giver mening at sortere ud.

    Papirdelen går til produktion af f.eks. æggebakker, mens resten – det er pap og papir, der er blandet sammen – går til produktion af f.eks. rør inde i gulvtæpper, toiletruller eller køkkenruller.

    Når vi modtager metal, plast og mad- og drikkekartoner, så bliver det palleteret i ballast, som vejer 1000 kg per stk. De bliver læsset på en lastbil, og bliver kørt til et sorteringsanlæg. På sorteringsanlægget deler man det op i de forskellige plasttyper. Man deler det op i jern, aluminium og metaller. Og man deler det op i drikkekartoner.

    Drikkekartoner går det genanvendelse i papirindustrien. Plasten går til genanvendelse til plastindustrien til nye produkter. Metallet går til smelteværker, hvor det bliver til nyt metal. F.eks. en ny cykel.

    Når vi modtager jern til restaffald her på anlægget, bliver det omlastet og kørt herfra til forbrændingsanlægget, hvor man laver strøm og varme af affaldet. Heldigvis kommer der mindre og mindre af denne slags, da mange er blevet bedre til at sortere. 

    Se videoen: Sortering af pap/papir, metal, plast, mad og drikkekartoner

     

    Se hvordan dit madaffald og restaffald sorteres

    Når vi modtager det sorterede madaffald her på stedet, så læsser vi det af på anlægget. Derefter kommer det i en maskine, hvor vi skiller det organiske affald fra plasten.

    Plasten udgør ca. 12% af det, der kommer ind, og det organiske, som går videre til bioforgasning, udgør ca. 88%.

    Sorteret madaffald kan f.eks. være kartofler, gulerødder, et æble eller den madpakke børnene har med hjem fra skole, som ikke er blevet spist. Så det er egentlig det madaffald, man har i en husholdning.

    Poserne fra madaffaldet går til forbrænding, men vi arbejder meget kraftigt hen i mod, at vi har en løsning, hvor de kan genanvendes. Og det forventer vi, at vi har inden for en overskuelig fremtid.

    Når madaffald kører herfra, kører det til et biogasanlæg, hvor det bliver bioforgasset. Det vil sige, man tager gassen ud af det organiske materiale. Gasserne kan bruges til husopvarmning eller til brændstof på f.eks. biler. Den rest, der er tilbage, når materialet er bioforgasset, det køres ud på landmandens marker, hvor det bliver brugt som gødning.

    Se videoen: Hvordan sorteres dit madaffald og restaffald


    Sådan eftersorteres dit affald, inden det bliver til biogas

    Når du har sorteret dit madaffald i beholderen til madaffald, bliver det brugt til at lave biogas. Se her i videoen, hvordan det fælleskommunale selskab AFLD forbereder dit madaffald, inden det sendes til bioforgasning i et biogasanlæg.

    Se videoen: Hvad sker der med mit madaffald

     

    Sådan sikrer vi, at dit sorterede affald bliver holdt adskilt

    Vidste du, at renovationsbilen har to rum, så dit sorterede affald forbliver adskilt?

    I videoen herunder får du et kig ind i renovationbilens to rum. De er delt med en skillevæg, som passer til skillevæggen i beholderne. Derfor er det også kun én beholder, der bliver tømt ad gangen. 

    – Det vi henter på ruten i dag, det er det genanvendelige affald. Vi har papir og pap i den ene side, og i den anden side kører vi med metal, plast, mad- og drikkekartoner, fortæller Kaj Jørgensen, der er driftsleder hos Meldgaard.

    Når renovatøren sætter beholderen på renovationsbilen og tømmer den, bliver det sorterede affald derfor helt automatisk fordelt i de to rum i bilen. Når bilen er fyldt og skal tømmes, er det samme princip på aflæsningsstedet.   

    – Når vi kører herfra, kører vi over på aflæsningsstedet. Her er der er forskellige sektioner, hvor det er delt op i båse til den type affald, som vi kommer med. Vi læsser det sorterede affald af i den bås, som fx er til papir/pap, når det er papir/pap, vi afleverer.

    Det er også en to-kammerbil, der henter mad og restaffald. Det sorterede affald bliver læsset i hvert sit rum, og når renovatøren kommer på aflæsningsstedet, bliver det delt i hver sin bås. 

    Når affaldet er blevet omlastet, fragtes det meste til det fælleskommunale selskab AFLD, hvor det eftersorteres, inden det afsættes til genanvendelse.

    Synes du ikke, der er plads nok i din beholder, har Kaj Jørgensen et godt råd:

    – Jamen min opfordring til borgerne er, at der bliver sorteret så meget som muligt. Og selvfølgelig, at man for at få mere plads i sin beholder folder papkasser, mælkekartoner osv. sammen.

    Se videoen: Sortering i 2 rum