Gå til hovedindhold

Ridebane i landzone

Før du kan etablere en ridebane i landzone, skal du ansøge om landzonetilladelse.

Ridebane

Indhold

    Ridebane

    Da etablering af en ridebane medfører ændring af arealer, kræver det landzonetilladelse.

    Som udgangspunkt kan du forvente at få tilladelse til at etablere en ridebane, hvis:

    • den ikke har belysning
    • den ikke medfører negative landskabelige påvirkninger
    • den ikke påvirker beskyttede naturområder
    • den ikke medfører gener for naboerne
    • den kan etableres i tilknytning til din bolig
    • der ikke etableres volde rundt om

     

    Selvbetjening: Søg landzonetilladelse

    Sådan søger du om en landzonetilladelse

    1. Send en e-mail til byg@hedensted.dk med følgende oplysninger:
      Adresse, angiv gerne matrikelnummer og ejerlav på den ejendom der søges på.
    2. Beskrivelse af og begrundelse for det ønskede projekt, herunder materialevalg
      (facade og tag) og mål (længde, bredde og højde) på det ansøgte.
    3. Situationsplan, der viser placering på det ansøgte samt angivelse dennes afstand til skel (og afstand til evt. nuværende bebyggelse)
    4. Underskrift fra ejer eller der skal medsendes en fuldmagt fra ejeren. Husk kontaktoplysninger (e-mailadresse, telefonnummer, adresse) på både ansøger og ejer.

    Det er vigtigt, at hver enkelt ansøgning er individuelt begrundet. Hver enkelt sag er unik, og en eventuel landzonetilladelse bliver meddelt til et specifikt projekt og er altså ikke alment gældende.