Gå til hovedindhold

Skal du bygge carport, garage og udhus?

Læs her om reglerne for udhusbygninger og hvad du skal gøre for at få en tilladelse.

Indhold

    Bemærk: Længere sagsbehandlingstider ifm. byggesager

    I øjeblikket (uge 36) er liggetiden før sagen fordeles til en byggesagsbehandler:

    • 4 uger for Borgersager
    • 5 uger for Erhvervssager

    Tallene er et gennemsnit og svinger fra uge til uge.

    I ventetiden screener vi ansøgningen for manglende oplysninger og om der mangler tilladelser fra anden lovgivning.

    Du får besked om resultatet i Byg og Miljø eller kontaktes af en medarbejder.

    Når sagen fordeles til en byggesagsbehandler vurderes tidshorisont på en tilladelse og vi kontakter dig.

    Inden du går i gang med dine byggeplaner, har du mulighed for at booke en tid hos en byggesagsbehandler.

    Hvis du har spørgsmål omkring dit byggeprojekt eller andet vedrørende byggeri og lovgivning på området og du ønsker at blive ringet op af en byggesagsbehandler bedes du ringes på tlf.: 79 75 56 05 som er åbent fra kl. 9.00-12.00 mandag til fredag.

    Evt. kan du skrive en mail til byg@hedensted.dk med følgende oplysninger

    • Navn:
    • Mail:
    • Tlf. nr.:
    • Adresse:
    • Evt. matrikel nr.:
    • Hvad vedrører det?

    Vi bestræber os på at svare/henvende os inden for to arbejdsdage.

    Hvornår skal der søges byggetilladelse?

    Du skal søge om byggetilladelse til garage, carport og udhus når det samlede areal overstiger 50 m². De to udehuse på max 10 m² tæller også med i det samlede areal. Der skal altid søges om byggetilladelse til integreret garage/carport. 

    Når du bygger uden tilladelse, er det vigtigt, at du selv sørger for at overholde reglerne. Du må bygge fritliggende udhusbygninger under 50 m² uden tilladelse, hvis bygningen overholder lovgivningen såsom højde, afstand m.m. for netop din ejendom. 

    Regler for byggeri kan være:

    Bestemmelser i byplanvedtægter, lokalplaner, tinglyste servitutter og lignende, vedrørende bebyggelsens placering og udformning skal overholdes, selvom byggearbejdet kan udføres uden tilladelse.

    Du er altid velkommen til at kontakte Bygge- og Erhvervsservice, hvis du er i tvivl om reglerne for dit byggeprojekt.

    MitId Ikon

    Selvbetjening: Søg byggetilladelse

    I Byg og Miljø kan du udarbejde hele din ansøgning. Du får hjælp til at finde ud af, hvad ansøgningen skal indeholde, for at kommunen kan behandle den. Du kan også undersøge de regler og særlige forhold, der gælder for et bestemt sted.

    Du får brug for:

    • MitID
    • Situationsplan med afstand til skel og andre bygninger
    • Facadetegninger påført højder og materialer
    • Andre relevante tegninger og beskrivelser vil fremgå af ansøgningsmodulet

    Sådan gør du:

    • Log på med MitID
    • Hvis din adresse ikke fremkommer automatisk, så klik 'Søg'
    • Klik på 'Start projekt' og vælg de aktiviteter, du vil søge om tilladelse til. Hvis aktiviteten ikke passer til dit projekt, kan du vælge at se alle ved at klikke på 'Vis alle aktiviteter'
    • Husk at sætte flueben i 'Klar til indsendelse'
    • Når du er klar til at sende din ansøgning ind, skal du huske at bekræfte indsendelsen til sidst

    Læs mere om byggeri ifm. udhuse

    Opføres bygningen nærmere skel mod nabo og sti end 2,5 m, skal betingelserne i nr. 1- 3 være opfyldt:

    1. De sider, der vender mod skel, må ikke have en større samlet længde end 12,0 m. Kun bygningernes længste side mod skel medregnes.
    2. Der må ikke udføres vinduer, døre eller lignende åbninger mod skel.
    3. Tagvand skal holdes på egen grund.

    Udhæng udover 50 cm medregnes til bygningens længde. Længden af en carport måles 50 cm inden for tagfladens begrænsning.

    Byggeret ved enfamiliehuse

    Se større billede

    I tilknytning til sommerhuse i sommerhusområder skal udhuse opføres mindst 2,5 m fra skel mod nabo, vej og sti. Opføres bygningen indenfor en afstand af 2,5 m og 5,0 m fra skel mod nabo og sti, skal betingelserne i nr. 1 – 3 være opfyldt:

    1. De sider, der vender mod skel, må ikke have en større samlet længde end 12,0 m. Kun bygningernes længste side mod skel medregnes.
    2. Der må ikke udføres vinduer, døre eller andre åbninger imod skel.
    3. Tagvand skal holdes inde på egen grund.

    Byggeret ved sommerhuse

    Se større billede

    Størrelsen af din grund har betydning for, hvor meget du må bygge. I forhold til grundens areal, må du normalt bygge:

    • 30% ved fritliggende enfamilieshuse
    • 15% ved sommerhuse
    • 60% ved etageboligbebyggelse
    • 40% ved helt eller delvist sammenbyggede enfamilieshuse
    • Husk – der kan gælde andre bestemmelser hvis dit grund ligger indenfor lokalplanlagt område.

    Dette tæller med i beregningen af arealet af dine bygninger (etagearealet):

    1. Boligarealet
    2. Arealet af din garage, carport, udhus og overdækket terrasse o.l. som samlet overstiger 35 m²

    Begyggelsesprocent

    Se større billede