Gå til hovedindhold

Bygnings- og Boligregistret - BBR

Du kan se eller rette i de registrerede oplysninger om din ejendom i BBR (Bygning- og BoligRegistret)

Indhold

    Din BBR-meddelelse skal indeholde de faktiske oplysninger om din bolig. Du er som ejer forpligtet til at give os besked, når du laver ændringer på din bolig eller småbygninger.

    Det er vigtigt, at de registrerede oplysninger i BBR er korrekte, da de bruges af andre myndigheder, bl.a. til ejendomsvurdering.

    Er du i tvivl om arealerne m.m.- kan du få yderligere hjælp i arealvejledning for enfamiliehuse. 

    Du kan finde BBR-meddelelsen på OIS eller i din skattemappe.
    Det er også muligt at finde oplysningerne fra BBR på Boligejer.dk.

    MitId Ikon

    Selvbetjening: Ret oplysninger i din BBR

    Hvis der er fejl i BBR, skal du som ejer sørge for, at det bliver rettet. Du indberetter dine ændringer via vores selvbetjeningsløsning.

    Det skal du have klar:

    • Dit MitID
    • Oplysninger som skal tilrettes i BBR.

    Ret din BBR

    Det er også muligt at sende en mail med rettelserne i BBR til BBR@hedensted.dk

    Det er vigtigt, at de registrerede oplysninger er korrekte, da de bruges af andre myndigheder, bl.a. til vurdering.

    Læs mere

    Kortmaterialet er automatisk genereret på baggrund af oplysninger om ejendommen, fra Geodatastyrelsen og Bygnings- og Boligregisteret. Du kan få et mere detaljeret geografisk overblik over ejendommen på kortet.

    Vi har ikke foretaget kontrol af denne sammenstilling på alle ejendomme.

    Ejendommens afgrænsning er (med blå) aftegnet i kortmaterialet stammer fra Geodatastyrelsen matrikelkort. Matrikelkortet kan ikke afgøre et skels præcise beliggenhed. 

    Hvis der er tvivl om skellets beliggenhed, og ønskes dette fastlagt, kan det kun foretages af en praktiserende landinspektør.

    Alle bygninger og tekniske anlæg vises med et punkt på kortet.
    Forkortelser i kortet kan f.eks. være: BYGN. = bygning og VIND. = vindmølle

    Men fordi ejendommen endnu ikke er færdig kontrolleret, er bygningerne farvekodet efter placeringssikkerhed:

    • Grøn: angiver sikker placering. Bygningen i kortet stemmer overens med bygningens areal i BBR.
    • Gul: angiver temmelig sikker placering. Bygningen i kortet passer måske med arealet i BBR, eller der kan være flere bygninger med omtrent samme areal.(usikkerhed om placering på kortet).
    • Rød: angiver en usikker placering. De røde bygningspunkter er placeret tilfældigt et sted på matriklen, da der ikke er et umiddelbart match mellem bygning i kortet og bygning i BBR.

    Eksempel på maskinelt geokodet ejendom:

    Oversigtskort

    BBR er en forkortelse for "Bygning- og BoligRegistret".

    BBR blev oprettet i 1977 ud fra daværende ejers oplysninger med tilføjelser fra de byggetilladelser m.v. der er udstedt senere. 

    Registret bruges regelmæssigt af advokater, ejendomsmæglere, finansierings- og pengeinstitutter, forsyningsselskaber m.fl..

    Oplysninger bruges også i en række offentlige sammenhænge. Vi anvender blandt andet oplysningerne til boligydelse og boligsikring, kommuneplanlægning, byfornyelse, ejendomsvurdering, befolkningsprognoser m.m.

    Når registret anvendes til disse formål, er det vigtigt, - også for din egen skyld – at BBR til stadighed viser de faktiske forhold.

    Vi beder dig gennemgå oplysningerne i din BBR-meddelelse og kontrollere, om de er korrekte.

    Læs mere om BBR

    På BBR.dk er det muligt for boligejere, der har elektricitet som opvarmningsmiddel, at hente dokumentation for dette, til brug ved ansøgning om reduceret elafgift. Dokumentet (PDF) kan anvendes ift. en dokumentation.

    Det er udelukkende boliger, der har elektricitet som opvarmningsmiddel, som kan få vist denne dokumentation. Hvis man har et andet opvarmningsmiddel som fx naturgas, vil der ikke være nogen dokumentation.

    BBR.dk (vælg ”se BBR-oplysninger ” og fremsøg en ejendom).

    Knappen Dokumentation for elektricitet vises i forbindelse med den enkelte enhed. Tryk på knappen og der dannes en PDF-fil, der giver den dokumentation i BBR der er behov for i den videre dialog med elselskaberne.

    Denne løsning er godkendt af skattestyrelsen, der har ressort-ansvaret for elafgiftloven.