Gå til hovedindhold

SFO

Der tilbydes pasning i SFO til elever på 0.-4. klassetrin. Elever på 5. klassetrin tilbydes 2 dagsmodul.

Børn leger på legepladsen

Indhold

    Den digitale pladsanvisning

    Indmeldelse og udmeldelse af SFO foretages via den digitale pladsanvisning.

    Der tilbydes normalt pasning i SFO til elever på 0.-4. klassetrin.

    Følgende SFO-moduler kan vælges:

    • Heldagsplads (SFO før og efter skoletid)
    • Eftermiddagsplads (SFO efter skoletid)
    • Morgenplads (SFO før skoletid) 
    • 2-dags-modul, (2 morgener eller 2 eftermiddage). Dette modul tilbydes også til elever på 5. klassetrin.

    Takster og Tilskud

    Dagpleje

    Dagpleje: 3.582 kr. inkl. fuld forplejning, bleer og klude.

    Daginstitutioner ekskl. madordning

    Integreret institution (vuggestue) i alderen 6 mdr. - 3 år: 3.921 kr. 
    Børnehave fuld tid i alderen 3 år - skolestart: 2.805 kr.

    Daginstitutioner inkl. madordning

    Integreret institution (vuggestue) i alderen 6 mdr. - 3 år:  4.571 kr. 
    Børnehave fuld tid i alderen 3 år - skolestart:  3.455 kr.

    Brobygning

    Fra børnehave til skolestart: 2.151 kr.

    Frit valg ordning (Privat pasningsordning)

    Tilskud til børn i alderen 6 mdr. - 3 år: max. 7.053 kr. 
    Tilskud til børn i alderen 3 år - skolestart:  max. 4.847 kr. 

    Tilskud til pasning af egne børn

    Tilskud til børn i alderen 6 mdr. - 3 år:  7.053 kr.*
    Tilskud til børn i alderen 3 år - skolestart: 4.847 kr. 

        *Særligt i 2024:
        Kommunalbestyrelsen har besluttet at tilskuddet til børn i alderen 6 mdr. - 3 år øges i
        perioden 01.01.2024 - 31.07.2024 til de maksimale 7.993 kr.
        Tilskuddet til børn i alderen 3 år - skolestart er uændret i perioden.

    Deltidspladser
    (30 timers modul til forældre på barsel eller forældreorlov)

    30 timers dagpleje (barsel/forældreorlov): 2.476 kr.
    30 timers børnehave excl. madordning (barsel/forældreorlov): 2.207 kr.
    30 timers vuggestue excl. madordning (Barsel/forældreorlov): 2.758 kr.
    Madordning: 650 kr.

    SFO

    • Heldagsplads (SFO før og efter skoletid) 2.151 kr. 
    • Eftermiddagsplads (SFO efter skoletid) 1.837 kr. 
    • Morgenplads (SFO før skoletid) 775 kr. 
    • 2-dags modul (2 morgener eller 2 eftermiddage) 775 kr. 
    • Ugemodul i ferier 775 kr. (børn med morgenplads eller 2-dagsmodul skal tilkøbe ugemodul i skoleferier)

    Forældrebetalingen fordeles på 11 rater, idet juli måned er betalingsfri. 

    Ved pasning over kommunegrænsen, beregnes taksterne individuelt af bopælskommunen. Læs mere om pasning over kommunegrænsen her.

    Pasning i skoleferier

    For de børn der har en morgenplads, et 2-dagsmodul eller som ikke er tilmeldt SFO, skal ugemoduler i ferier tilkøbes. 
    For de børn, der har heldagsplads (kombineret modul) eller eftermiddagsplads (deltidsplads) er der mulighed for pasning i skoleferier uden ekstra tilkøb af feriemodul. 

    Køb af feriemodul

    Køb af pasning i uge 7

    Køb af pasning 3 dage før Påske

    Køb af pasning fredag efter Kr. Himmelfartsdag

    Køb af pasning på Grundlovsdag

    Køb af pasning i Sommerferien

    Køb af pasning i uge 42

    Køb af pasning i Julen

    Regler og vilkår

    I henhold til lov om Folkeskolen, § 3 stk. 4 er der oprettet skolefritidsordninger (SFO) i Hedensted Kommune.

    Hedensted kommune har pasningsgaranti. Pasningsgarantien betyder, at alle forældre, som ønsker en SFO-plads til deres barn, får en plads tilbudt indenfor 3 måneder fra opskrivnings-/tilflytningsdatoen, men i praksis vil barnet som hovedregel kunne starte inden for en uge efter opskrivnings-datoen. Starttidspunktet aftales i hvert enkelt tilfælde med den pågældende SFO.

    Indmeldelse, udmeldelse samt ændringer i SFO foretages via den digitale pladsanvisning.

    Der tilbydes normalt pasning i SFO til elever på 0.-4. klassetrin. Dog tilbydes 2dagsmodul også for elever på 5. klassetrin. 

    Udmeldelse
    Udmeldelse foretages via selvbetjeningsløsningen på Hedensted Kommunes hjemmeside. Et barn kan tidligst meldes ud efter 2 måneder med 1 måneds varsel til den 15. eller den sidste dag i måneden.
    Opsigelsesperioden også gældende ved fraflytning fra kommunen - dvs. I skal huske at opsige SFO pladsen, da dette ikke sker automatisk ved fraflytning.

    Feriemodul i skolernes sommerferie, efterårsferie og vinterferie
    Feriemodulet er rettet mod de børn, som ikke i forvejen er tilmeldt SFO, børn som udelukkende har morgenplads eller 2-dags-modul. Dette modul tilbydes også elever på 5. klassetrin.
    Feriemodulet tilbydes som hele uger og kan benyttes i tidsrummet fra kl. 8.00 til lukketid.
    Der er fastsat en feriemodultakst som betales ved tilmelding.

    Frit valg af dagtilbud over kommunegrænsen
    Alle børn har adgang til at blive optaget i en SFO i en anden kommune end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen til brug for SFO.
    Tilsvarende har alle ret til at bibeholde sin SFO-plads i den kommune, man er fraflyttet.

    Forældrebetaling
    Opkrævning af forældrebetaling sker på giro eller via pengeinstitut.
    Girokort tilsendes fra kommunen.
    Indbetalingen skal være foretaget senest den 5. i en måned og opkræves forud. Juli måned er betalingsfri.
    Restancer ved udgangen af betalingsmåneden oversendes til betalingskontoret.

    Hvordan skriver jeg mit barn op til SFO?
    Du skal tilmelde dit barn via selvbetjeningsløsningen på Hedensted Kommunes hjemmeside. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunen. Hvis dit barn skal skifte skole, eller først senere får brug for en plads, skal udmeldelse og tilmelding til ny SFO ske via selvbetjeningsløsningen på Hedensted Kommunes hjemmeside.

    Her finder du svar på nogle af de hyppigste spørgsmål.

    1. Hvornår må barnet være i SFO i ferier, når man har morgenmodul og 2-dagsmodul? Må det være i SFO’en kl. 8-14, som hvis det var i skole og længere tid de 2 dage, der er købt 2-dagsmodul?
      Svar: Ved 2-dagsmodul og morgenmodul skal pasning i ferier og på skolefridage tilkøbes.

    2. Har man med 2-dagsmodul også 2 dage til pasning i uge 42 (skolernes efterårsferie)
      Svar: Nej, 2-dagsmodulet sidestilles med morgenmodulet og 2-dagsmodulet gælder de 200 skoledage.

    3. Har man ret til pasning 2 eftermiddage i uge 42 (efterårsferien), hvis man både har morgenmodul og 2-dagsmodul?
      Svar: Nej, ved morgenmodul og 2-dagsmodul skal pasning i ferier og på skolefridage tilkøbes.

    4. Skal forældrene vælge 2 faste ugedage hver måned – eller må man gerne benytte forskellige positioner – morgen og eftermiddag – blot tidspunkterne er korrekt varslet?
      Svar: De 2 positioner kan ændres frit – blot er det vigtig af hensyn til planlægningen, at dette sker med et varsel på mindst 10 dage.

    5. En far arbejder forskelligt hver uge. Han får sin arbejdsplan den 20. i måneden. Månedsplanen gælder allerede fra den 1. Med hensyn til pasning i SFO 2 dage pr. uge, har han ikke brug for de samme dage i hver uge.
      Svar: Dette burde ikke give anledning til problemer – blot varslet er de 10 dage i forhold til behov for plads i SFO.

    6. Kan man købe enkelte dage i ferier?
      Svar: Ved køb af pasning i forbindelse med efterårsferie, vinterferie og sommerferie, kan kun tilkøbes hele uger. Enkelte dage kan købes i forbindelse med påskeferie og juleferie.
    7. Må børn med morgenmodul eller 2-dagsmodul deltage i evt. aftenarrangementer?
      Svar: Med mindre helt specielle forhold gør sig gældende, forventes det, at alle børn tilmeldt SFO inviteres med til arrangementer, som afvikles uden for den normale SFO-åbningstid.