Gå til hovedindhold

Møllebo Plejehjem

Møllebo Plejehjem er beliggende højt i Rask Mølle med udsigt over byen.

Ny hovedindgang

Indhold

    Møllebo Plejehjem er et hyggeligt plejehjem med plads til 20 beboere. Plejehjemmet ligger i et lille lokalsamfund med tætte relationer til byens øvrige borgere.

    Er du blevet nysgerrig på Møllebo Plejehjem?

    Møllebo Plejehjem er bygget i 2002. Det består af 20 boliger fordelt på henholdsvis 8 og 12 lejligheder i hvert afsnit. Til hver afdeling er der en fællesstue, hvor der er mulighed for at spise sammen, se tv, spille spil, slappe af eller tage en snak i dagligstuen. Begge afsnit har deres eget køkken, hvor der dagligt laves mad af friske og gerne overvejende økologiske råvarer.

    Der er til plejehjemmet tilknyttet et center, hvor der er mulighed for at deltage i aktiviteter og festlige arrangementer samt spisning sammen med beboere, der bor i de omkringliggende boliger.

    På Møllebo Plejehjem er der også et daghjem, hvor borgere fra kommunen kan visiteres til at komme.

    I Hedensted Kommune har vi fokus på kerneopgaven. Her på Møllebo Plejehjem udmønter det sig i, at vi har en hverdag, hvor vi tager udgangspunkt i borgerens ønsker, livsdrømme og ressourcer.  

    Der arbejdes med rehabilitering, som bygger på et tæt samarbejde imellem borger, pårørende og fagfolk.

    Formålet er, at hverdagsrehabilitering tænkes ind som en måde at hjælpe borgeren med at genskabe et godt og sammenhængende hverdagsliv på trods af sygdom eller svækkelse.

    Møllebos værdier er at have fokus på det enkelte menneske og at faglighed, ligeværdighed og respekt for den enkelte vægtes højt.

     Det er værdifuldt for os, at borgeren:

    • Oplever nærhed og tryghed i hverdagen
    • Har en meningsfuld hverdag, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes ressourcer
    • Støttes i at vedligeholde sociale relationer
    • Støttes i at vedligeholde/genvinde så stort et funktionsniveau, så længe som muligt

    Der tilbydes en række aktiviteter, som borgerne kan deltage i efter eget ønske.

    Eksempler på dette er:

    • Banko
    • Busture og udflugter
    • Festlige arrangementer ofte ledsaget af musik
    • Gudstjeneste
    • Gymnastik
    • Sang
    • Skubbeture
    • Slægtsforskning
    • Småkagebagning
    • Træværksted

    Aktiviteterne arrangeres af vores fantastiske frivillige og engageret personale.

    Der er på Møllebo Plejehjem ansat social- og sundhedshjælpere (SSH), social- og sundhedsassistenter (SSA) og sygeplejersker. Derudover er der køkken- og servicepersonale tilknyttet huset.
    Vi har tæt kontakt til fysioterapeuter og ergoterapeuter. Ydermere har vi et tæt samarbejde med de praktiserende læger i området.

    Vi er praktiksted for både SSH og SSA elever.

    Der er mange frivillige tilknyttet, som gør en unik indsats for at skabe liv og aktiviteter.

    Hver måned udgiver de frivillige ”Møllebo Avisen”, hvor man kan læse om de forskellige aktiviteter i og ude af huset.

    Vi arbejder for at have en åben dialog, samt et tæt og godt samarbejde med pårørende.

    Jasminvej 16
    8763 Rask Mølle
    Telefonnummer: 79 83 30 30

    Antal plejeboliger: 20
    Boligstørrelse: 78 m2
    Husleje: 7.758 kr.
    Indskud: 20.583 kr.

    Domea
    Damhaven 1
    7100 Vejle
    Telefonnummer: 76 44 46 50
    Telefontid: Kl. 09:00 til 12.00 alle hverdage og 15.00 til 16.30 tirsdag.

    Have med gule blomster
    Hyggekrog på gang
    Dagligstue
    Havemølle
    Haveskulptur og blomster foran Møllebo Plejehjem
    Blomster, violette

      Se flere plejehjem