Gå til hovedindhold

Kom videre efter kræft

I forbindelse med dit kræftforløb skal du finde hverdagen igen. Det kan være nemt for nogen og svært for andre, fordi de eksempelvis oplever senfølger både fysiske og følelsesmæssige. En hånd udefra kan hjælpe på vej.

Motionshold der træner på store bolde

Indhold

    På kræftholdet får du hjælp til at komme til kræfter igen – fysisk såvel som psykisk – igennem træning, faglige oplæg og mødet med andre, så du kan komme tilbage til et mere aktivt hverdagsliv igen

    Du kan deltage

    Hvis du bor i Hedensted Kommune, er over 18 år og er i behandling for kræft.

    Sådan foregår det 

    Du vil blive inviteret til en afklarende samtale, hvor vi taler med dig om dit liv og dit sygdomsforløb. Ved den afklarende samtale tilstræber vi at finde det forløb, der passer bedst til dig.
    Der er én times træning på hold to gange om ugen, samt dialogmøder om blandt andet senfølger, kost, træning med mere, som ligger i forbindelse med træningen. Træningen vil være varieret og der tages hensyn til den enkeltes niveau og specifikke diagnose. Der bliver lagt vægt på smidighed, styrke, stabilitet og kondition.

    Undervisere

    Træningen varetages af fysioterapeuter. På dialogmøderne varetages de forskellige oplæg af henholdsvis klinisk diætist, ergoterapeut, fysioterapeut, præst, sygeplejerske med flere.

    Henvisning

    Du kan blive henvist af din egen læge, fra sygehuset eller sagsbehandler og du er velkommen til selv at tage kontakt. Tilbuddet er gratis og afholdes i Sundhedshuset, Ny Skolegade 4, 8723 Løsning.

    Du skal kunne transportere dig selv.

    Forløbet kræver en aktiv indsats, og et stabilt fremmøde.

    Mere information og tilmelding

    Kontakt Sundhedshuset på tlf. 79 91 82 50.