Gå til hovedindhold

Rehab. - og akutcenter

Hvis du midlertidig kommer i en situation, hvor du ikke kan klare dig selv på forsvarlig vis, er der mulighed for et tidsbegrænset døgnophold på Hedensted Kommunes Rehab-og Akutcenter, der er placeret på Løsning Plejehjem.
På Rehab - og Akutcentret er der også to akutpladser, som kan bruges, hvis du er i akut risiko for at blive indlagt, men hvor indlæggelse ikke er påkrævet.

Billede af græsstrå

Indhold

    Hvornår kan du komme på Rehab- og Akutcenter?

    • Når du i en akut eller planlagt periode har brug for støtte, pleje, omsorg og træning, der ikke kan varetages i hjemmet, og hvor sygehusindlæggelse ikke skønnes nødvendig
    • Hvis du er alvorlig syg eller døende
    • Når din pårørende, der passer dig, har brug for at blive aflastet i en længere periode.

    Du kan få bevilliget et ophold på Rehab- og Akutcenter i en nærmere afgrænset periode. Det sker efter en individuel faglig vurdering. I opholdsperioden vil dit behov løbende blive vurderet.

    Du skal selv sørge for og betale transport til og fra Rehab- og Akutcenteret.

    Du er velkommen til at kontakte "Kom Godt Hjem" Teamet for yderligere oplysninger. Du kan også læse mere om de forskellige opholdstyper, der tilbydes på Rehab- og Akutcenter under boksen "Læs mere".

    Akutpladser

    Ud over mulighed for at blive bevilliget et ophold på Rehab- og Akutcentret, kan der også bevilges en akutplads med henblik på at forebygge indlæggelser og genindlæggelser. Der er to akutpladserne, hvor der tilbydes ophold i op til tre døgn. Akutpladserne er placeret på Rehab - og Akutcenter i Løsning.

    Information om akutpladser

    •  At forebygge indlæggelser
    •  At forebygge genindlæggelser
    • At der sker en hurtig afdækning af borgerens problemstilling
    • At relevant behandling og pleje planlægges, iværksættes og evalueres

    Borgere som er i akut risiko for at blive indlagt, men hvor indlæggelse ikke er påkrævet. Det vil være borgere, som er akut ramt af sygdom eller som har en opblussen af deres kroniske sygdom.

    Det kan for eksempel dreje sig om:

    • Infektioner i urin- eller luftveje
    • Mave-tarm sygdom
    • Opblussen i KOL og andre luftvejssygdomme
    • Diabetes

    Borgeren skal forud for ophold på akutplads være diagnostisk afklaret af egen læge eller vagtlæge.

    Visitation sker via akutsygeplejersken i samarbejde med læge.

    • Analyse og afklaring af de sygeplejefaglige problemstillinger
    • Udarbejdelse af mål for opholdet, iværksættelse af handlinger, daglig opfølgning og evaluering af indsatsen samt planlægning af udskrivelsen inden 3 døgn
    • Tæt observation, pleje og behandling
    • Lægefaglig kontakt
    • Sygeplejefaglige ydelser 24 timer i døgnet

    Akut teamet er etableret for at styrke og udvikle det akutte sygeplejeberedskab. Dette for at imødekomme hurtigere udskrivelser fra sygehusene og det efterfølgende behandlingsforløb.

    Endvidere er ønsket at styrke indsatsen i den akutte fase, hvor en fokuseret indsats i hjemmet kan forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser af borgere med for eksempel blærebetændelse, væskemangel, lungebetændelse, fald, underernæring og KOL.

    Hvis du får brug for Akut teamet

    Akut teamet kan blive tilkaldt, hvis du får brug for akut sygepleje til en faglig vurdering af din tilstand indenfor få timer.

    Akut teamet planlægger dit forløb og justerer din behandling i tæt samarbejde med lægen, hjemmesygeplejen og dine pårørende.

    Når den akutte fase er afsluttet planlægger Akut teamet overdragelse til hjemmeplejen.

    Hvem er Akut teamet

    Akut teamet består af sygeplejersker med en bred erfaring inden for akut pleje og behandling af den ældre medicinske patient.