Gå til hovedindhold

Kørselskontoret

Vi ved alt om kørselsordninger og kollektiv trafik.

Skolebus

Indhold

    Kontakt Kørselskontoret, hvis du har spørgsmål om kørselsordninger og kollektiv trafik i Hedensted Kommune. 

    Særligt for brugere af PP Busser

    Ved akutte henvendelser om kørsel uden for Kørselskontorets åbningstid kan PP Busser kontaktes direkte på telefon 86 28 43 88. 

    Ved afbestilling af kørsel direkte hos PP Busser, skal du give Kørselskontoret besked om den afbestilte kørsel på korselskontor@hedensted.dk

    Spørgsmål og svar om kørsel

    Kørselskontoret sørger for, at børn og voksne, der har brug for hjælp til transport, bliver kørt til fx specialskole, daghjem og aflastning. Vi rådgiver også telefonisk om kørsel, laver skolebussens køreplan og styrer den kollektive trafik i vores kommune i samarbejde med trafikselskaberne.

    Kollektiv trafik er, når flere mennesker transporterer sig sammen. Fx i bus, med tog, med Flextrafik eller ved samkørsel i private biler.

    Kørselsordningerne i Hedensted Kommune er et tilbud til mennesker, der grundet fysiske eller psykiske handicap ikke selv kan stå for egen transport. Man skal ansøge om at blive optaget i en kørselsordning og visiteres, før man kan bruge den.

    Når vi modtager en ansøgning om kørsel, kigger vi først på, om de formelle krav er opfyldt, og om ansøger kan klare sig uden hjælp fra kommunen – fx ved at køre med Flextur. Når ansøger er tilknyttet specialskole, daghjem, aflastningstilbud eller lignende, vil det ofte være den sagsbehandler, som ansøger kender i forvejen, der bevilliger kørslen.

    Bilerne i kommunens kørselsordninger køres af selskabet PP Busser. Chaufførerne er uddannet til at varetage kørsel for børn og voksne med fysiske og psykiske handicap.

    Mange mennesker bruger kommunens kørselsordninger, og vi kører ofte med flere passagerer ad gangen. Derfor kører vi kun sjældent den direkte vej mellem en start- og slutadresse, og derfor kan køretiden også variere.

    Hvis du har forslag til ændringer i bussens køreplan eller andet, er du velkommen til at skrive eller ringe til os på Kørselskontoret.

    Bussens køreplan fornyes hvert år ved skolestart i august. Køreplanen opdateres både ved stoppestedet og digitalt. Ændringer vil også fremgå af Rejseplanen.

    Relateret indhold