Gå til hovedindhold

Velkommen til Hjortsvang – med naturen i baghaven og hverdagen lige om hjørnet

I Hjortsvang bor du midt i grønne omgivelser med kort vej til både skole, børnehave og stærke fællesskaber. Her er får du en hverdag, hvor alle kender hinanden. Tørring med butikker og indkøb kan nås på under 10 minutter

Indhold

    Om Hjortsvang

    Hjortsvang set fra luften

    Hjortsvang er en lille landsby tæt på Gudenåens udspring og omgivet af skov og åbne marker. Her bor omkring 200 mennesker i et lokalsamfund med mange frivillighed og stærke traditioner.

    Hjortsvang er kendt for sit aktive museum, hvor frivillige hvert år arrangerer høstfest og æbledage, sin fælles varmeforsyning og hvor forsamlingshuset, skolen og minihallen (i Aale) danner ramme om både hverdag og fest.

    Der er kun få minutters kørsel til dagligvarebutikker og gymnasium i Tørring, så hverdagens ærinder klares uden storbytrafik.

    Fra Hjortsvang er der desuden kort afstand til afkørsel 4 (Ølholm) på Midtjyske Motorvej, hvilket gør det nemt at komme videre mod både Vejle og Herning.

    Mange vælger området for dets rolige omgivelser og det tætte naboskab – og fordi man her får både natur og nærhed til større byer som Tørring og Vejle.


     

    Find bolig i Hjortsvang

    Lokale ejendomsmæglere fremhæver Hjortsvangs landsbyfællesskab, naturen omkring Gudenå i baghaven og priser, der gør det realistisk at få hus og have – alt sammen i cykelafstand til skole og minihal i Aale (5 minutters kørsel)

    Boligerne i og omkring Hjortsvang - Aale består primært af ældre villaer med sjæl, mindre landejendomme og enkelte nyere parcelhuse – ofte med store grunde og udsigt til åbne marker.

    Priserne ligger typisk mellem 800.000 og 1,6 mio. kr. for en helårsbolig. Det gør området attraktivt for familier, der ønsker mere bolig for pengene – uden at gå på kompromis med hverdagsfaciliteter.

    Samlet set betyder det, at Hjortsvang giver plads til både klassisk landsbyidyl og nybyg tæt på naturen – til priser, som lokale mæglere kalder “familievenlige og overskuelige”.

    Se boliger til salg i Hjortsvang


     

    Børnepasning og skole


    Skole, SFO og børnepasning samlet ét sted

    Aale-Hjortsvang Børneby samler både skole, børnehave og SFO under ét tag. Her går ca. 90 børn i trygge rammer med fokus på fællesskab, tryghed og tæt kontakt mellem børn og voksne. Skolen dækker 0.–6. klasse og har en aktiv hverdag med traditioner, udeliv og samarbejde med lokalsamfundet.

    Overbygning 
    Efter 6. klasse fortsætter eleverne typisk på Rask Mølle Skole.

    Dagpleje
    Dagplejen i Hedensted Kommune bygger på nærvær, genkendelighed og små børnegrupper med faste voksne. Mange dagplejere deltager aktivt i lokale legestuer og netværk, og pasningen foregår i trygge, hjemlige rammer – tæt på natur, skole og lokalsamfund.
    Find en dagplejer i Aale-Hjortsvang

    Ungdomsskole – et fællesskab for unge
    Ungdomsskolen i Hedensted Kommune - UngHedensted - tilbyder et bredt udvalg af fritidsaktiviteter og undervisning for unge fra 7. klasse og op til 18 år. Her kan man deltage i spændende hold, tage knallertkørekort, lære førstehjælp og være en del af lokale ungdomsklubber. Fokus er på trivsel, læring og fællesskab – med engagerede voksne og et trygt miljø, hvor unge kan udvikle sig både fagligt og personligt.
    Find din lokale ungdomsklub


    Hedensted Kommunes værdigrundlag prioriterer trivsel, fællesskab og livsduelighed. Pædagogisk læring kombineres med nærvær og en høj grad af inddragelse af børn, forældre og lokalsamfund.
    Læs mere om Skolepolitik og Dagtilbudspolitik


     

    Foreninger og fællesskaber

    Hjortsvang er kendt for sit stærke fællesskab og en høj grad af frivillighed. 

    Forsamlingshuset samler byen til fællesspisninger, loppemarkeder og bruges flittigt af byens beboere når noget skal fejres.

    Hjortsvang Ungdoms- og Idrætsforening (HUIF) tilbyder fodbold, gymnastik og sociale aktiviteter, ofte i samarbejde med Åle Ungdoms- og Idrætsforening (ÅUI)

    Kultur- og Idrætshuset Aale-Hjortsvang Minihal blev rejst af frivillige i 2005, og bruges i dag af ÅUI og HUIF til badminton, gymnastik, fodbold, musik og fællesarrangementer året rundt.

    Lokalrådet Aale & Hjortsvang udsender løbende nyhedsbrev og koordinerer projekter som termonet og stiforbindelser.

    Facebookgruppen “Aale & Hjortsvang” bruges flittigt til alt fra pasningshjælp til fælles arrangementer og  på Facebook‑gruppen Aale Hjortsvang Vinterbadeklub deler medlemmer badetider i Gudenåen og hvornår den mobile sauna tændes op.


     

    Her kan stå et citat fra en tilflytter og der kan linkes til artiklen

    - Navn, tilflytter til X

    Kultur- og fritidstilbud

    Hjortsvang Museum er et levende frilandsmuseum med høstfest, æbledag og julemarked – og et samlingspunkt for både historie og nutid. Museet drives af frivillige og har ca. 3.000 besøgende årligt.

    Kultur- og Idrætshuset Aale-Hjortsvang Minihal og forsamlingshuset bruges til alt fra foredrag og fællesspisning til sport og musik. Der er også adgang til shelters, trampestier og sportsplads med legeplads.

    Borgere i Hjortsvang bruger desuden svømmehallen og træningsfaciliteter i Gudenåscentret i Tørring, som kan nås inden for 10 minutter.


     

    Transport


    Bus

    • Rute 114 Hjortsvang ⇄ Horsens flere daglige afgange – se tider på Rejseplanen.dk Rejseplanen

    • Rute 215 Hjortsvang ⇄ Silkeborg via Tørring og Nørre Snede (aftenkørsel)Rejseplanen

    • Der er skolebus til Aale-Hjortsvang Skole og offentlig busforbindelse til Tørring og Hedensted via nærliggende stoppesteder.

    Flextrafik

    Med Flextrafik får du adgang til en fleksibel og brugervenlig transport, der bringer dig fra dør til dør. Prisen afhænger af afstand og antal zoner. Du kører ofte sammen med andre passagerer, og ruten kan derfor variere lidt.

    Et særligt tilbud er de såkaldte knudepunkter – faste opsamlingssteder i hele kommunen, hvor du kan starte eller slutte din rejse og få en markant lavere pris. Der er over 30 knudepunkter fordelt i kommunen, og det tætteste på Hjortsvang er Aale, Nyvej.

    Du kan også bestille Flextur til en adresse uden for Hedensted Kommune – fx til lægebesøg eller fritidsaktiviteter i nabokommuner. Prisen er dog anderledes end ved ture inden for kommunen.

    På Rejseplanen.dk kan du beregne prisen og bestille din Flextur. Du kan også bestille ved at ringe på 87 40 83 00.

    Køretider til større byer

    • Tørring – ca. 8 min.
    • Vejle – ca. 22 min.
    • Horsens – ca. 25 min.
    • Brande – ca. 30 min.
    • Århus – ca. 50 min.

    Afstand er beregnet fra centrum til centrum og angiver en realistisk gennemsnitlig køretid..

    Regional infrastruktur:

    Fra Hjortsvang er der ca. 6 minutters kørsel til afkørsel 4 Ølholm på Midtjyske Motorvej. Motorvej forbinder Vejle med Herning og videre mod Silkeborg, så du når hurtigt ud på det overordnede motorvejsnet uden at skulle forbi større bytrafik


     

    Kort over Hjortsvang